Uddannelsen

De fleste drenge bliver aspiranter i Vejen Garden i 8-10 års alderen, men man kan godt komme med, selv om man er ældre. Man kan låne et instrument af Vejen Garden, og vi tager os af at oplære den enkelte dreng på sit instrument. Ofte forgår oplæringen i samarbejde med Vejen Musikskole. Man kan blive optaget i Vejen Musikskole, selv om man ikke bor i Vejen Kommune, hvis man bliver optaget gennem Vejen Garden. Garden har p.t. drenge fra fem forskellige kommuner med i garden.

Ofte foregår uddannelsen i kombination mellem musikskolen og undervisning ved en af de ældre drenge i garden. De allerdygtigste drenge tilbydes et særligt talentprogram gennem musikskolen, som kan føre til optagelse på MGK, som foregår på musikskolen i Kolding. Flere af gardens dygtigste musikere får i øjeblikket deres uddannelse på MGK.

Yderligere information om optagelse og uddannelse fås hos Tom Rødkær, mobil 40566617.